Hans ansigtskulør havde et kraftigt, gulligt skær i lyset fra computerens pauseskærm.
Han rykkede sig uroligt et par gange frem og tilbage på sin kontorstol, der straks brød ud i høje klagende, knirkelyde.
-Åh for fanden! Nu har jeg garanteret vækket hende!
Han skævede forsigtigt over til den ægteskabelige dobbeltseng, hvor hans kone trygt sov videre.
Hen over hans hvisken.
Han var ensom, og ville gerne have selskab.
Men for sin egen skyld.
Han lod sine skuldre synke smertefuldt og lungerne sukkede helt af sig selv.
Han gik på "nettet"...
...lad os nu se...
...død, kvæstelser, voldtægt, sex, sex, bare damer, bare mænd, en kongelig gravhund, gardere, gardere, mandestripper i politiuniform - nej, han var sgu' ægte nok...
...lemmer, lemmer i SOS-takt: 3 korte, 3 lange, 3 korte....
....eller hvordan det nu var...
-Save My Soul! "SMS", moderne og halvsjofelt i 1909.
Det ville række, hvis han havde sendt signaler fra sin synkende skude...
...mænd, mænd, mænd...
-Hvad siger man om mænd, der har store hænder og fødder? Han hviskede ordene, og smilte kunstigt til...
-At de er de fødte klovne!...
Okay, når det ikke var oplagt, at han havde kommet med sin kvikke bemærkning i et selskab, som netop diskuterede de to køns forskellige opfattelser af "godt og rigtigt."
Han kiggede ned på sine størrelse 43-fodform. Fodform, fordi det fik hans prinsessefødder til at virke større og mere mandige...
...vel egentlig ikke. Men det havde han da troet, da han købte dem...
-Jeg må skrive noget! opfordrede han sig selv og åbnede for "works", som han var stolt af, selv om andre drillede ham med deres dyre ditto...
Han kiggede, kiggede og kiggede, først på skærmen, så hen over, så op i loftet og hen på sin sovende kone...
-Det kan jeg sgu' heller ikke finde ud af...
Han tog sig til brystet, fordi hans hjerte gjorde ondt.
Nej, ikke ondt, det kildede.
Ikke engang hans hjerte tog ham alvorligt længere.
Han kunne selvfølgelig give sig til at drikke, så folk ville ynke ham på grund af det, han gjorde og ikke som nu på grund af det han var...
Han fik hovedpine, åbnede den øverste knap i sine bukser og sukkede dybt endnu engang.
Han hoppede et par gange på kontorstolen, så hans kone vendte sig uroligt...
...hendes søvn var ikke så dyb længere...
...han håbede, han snart kunne vække hende på sin underfundige facon og få lidt selskab i sine søvnløse nætter og sine latterlige dage...
Det hele føltes som evigheden selv...
...og selv hans fødder fulgte med...
...
...
