...jamen den slags er da svært! Meget svært. For det afgør hele ens indre værdi.
Den man træder frem for verden med...
...eller gemmer sig med.
Nu var der dengang, hvor ham der havde arbejdet hele natten med at sætte reklamer op for den ene, og alligevel med indædt stolthed om morgenen havde sagt, at han sgu' alligevel hellere ville have de andre.
De ultimative røvhuller.
Han rodede kort frem og tilbage i sit tynde, korte, grå hår.
Som han havde set jægere gøre det på deres overivrige hunde.
-Det lød som et tordenvejr, advarede alle,
...men ikke hos ham.
Han var for gammel og døv.
Han greb ud efter telefonen. Nu måtte han have et svar.
Svaret på, hvem han skulle være venner med i de kommende år...
...hvem han skulle se på i avisen - med hjertebanken.
Han trak vejret dybt og gik hen i telefonkrogen, lige foran havevinduet.
Gråt i gråt i gråt...
...selv telefonen. Diskret eller fantasiløst.
Afhængigt af, hvad han gjorde i dag...
...hvad stemmen i telefonen sagde i dag.
Han kunne aldrig trække vejret normalt, når han talte i telefon - det var skidepinligt.
Hvis stemmen i telefonen svarede det forkerte, ville han være venneløs i mange, mange år endnu - igen...
Han kunne være en falsk ven.
Det var de fleste andre - pånær ham, der gjorde sin pligt og sagde sandheden, da man ikke kunne bebrejde ham hans mangel på tro.
Han tastede langsomt københavnernummeret.
Bip-biip-biiip - eksisterer ikke!
Taber....
De andre ville sikkert gerne have nye venner - men jo kun, hvis han duede.
Og det havde han altid gjort, officielt, men et andet sted...
...et andet menneske.
Han tastede igen det lange nummer...
-Her er de megagrønnes automatiske telefonsvarer! Kontoret er lukket på grund af valg. Vi takker for din interesse og ber dig ringe igen, når vi....
...stemmen fadede langsomt - eller også var det bare den velkendte susen, der fortalte, at hans blod trak væk fra hovedet...
...ned i benene, hvor det ikke havde noget at gøre...
...
