Han gik ned ad "Althangaden", hvor alle husvægge var helt flade og gråpudsede.
"Grev von Althan" var han for længe siden blevet belært.
Dengang det var interessant.
Forbi en butiksverden af "Esoterik", hen imod den venlige, tjekkede dame, han var faldet for, og derfor nu var udset til at hjælpe i hendes korstog mod menneskelig elendighed.
Hun talte altid i skriftsprog med dobbelt stort i begyndelsen af de særlige ord, som indeholdt hendes livsenergi.
JEsus, HErren, REvl og KRat samt KArawanken.
Der måtte være både røvkedeligt og skidekoldt i KÄrnten, hendes "HJemland", når en køn, ung pige var parat til at mavelande hos en flok sumpere i WIen, -
-nå nej.
"Røvkedeligt" og "skidekoldt" - mand, han var blevet digter af denne tur frem og tilbage.
Han kunne tænke vrøvl, som havde indre relevans igennem begrebslighed:
Røv- og skide!
Det måtte han skrive ned.
Mon hun også sang?
Det gjorde alle dernedefra.
"Når to fra Kärnten mødes på gaden, begynder de straks at synge trestemmigt!"
Der må grines, eller også ikke.
Han drejede ind i en gyde og gik gennem en dør ind i "Hulen", nødstedet for de nødstedte!
Ha!
Og der stod hun, med anakron hårpragt og et særdeles synkront bagparti!
Lige som han ønskede det.
Hun stod med sin esoteriske Bibel og belærte ti-tolv uvaskede, småberusede mænd om livets LYksaligheder.
Hun trak vejret dybt og smilede til ham, da hun et øjeblik løftede blikket fra de siddende mænd - hen på den stående.
Mig.
Når hun holdt vejret, kunne hun slet ikke se sin bog, så hun åndede skyndsomst ud igen.
Manner for et frontparti.
Nok til at dele.
-Jeg er gift med Jesus! Jeg vil aldrig kunne elske andre mænd. Jeg vil spare mig alene til Ham!
Hvad Fanden! skød det igennem ham.
Jeg er gennemskuet!
Det var hurtigt!
Han måtte lige samle sig, inden han stak en undskyldning for at gå igen.
På toilettet, selvfølgelig.
Han gik op ad en trappe, hvor der var skiltet "WC". En trappe, der på grund den meget smalle opgang, kun havde halve trin, let forskudt for hinanden.
Så man var nødt til at falde i trit, hvis man ikke ville skvatte.
"Stehpinkeln Verboten", sagde et skilt lige til højre for den næsten polerede skideskål.
Han satte sig ned, men rejste sig så igen, hev organet ud og pissede med præcision og styrke.
Dem med alle deres gode ideer!
Ville de der virkelig også pille de sidste stumper mandighed af ham, inden de bedyrede, at de forlængst havde giftet sig med en eller anden død palæstinenser!
Han trissede ned ad de enkelte trappetrin, satte sig ned ved et bord og begyndte at kigge gnavent irriteret op på Damen.
Han hostede rallende og snusede snot op, så det var en lyst.
Hvis det alligevel skulle være på den måde, kunne han lige så godt indkræve den kærlighed, alle andre åbenbart kunne indhandle sig hos den skønne.
Ædru! svor han: Aldrig, aldrig mere!
Og stedet hed "Wendepunkt".
...
