Der kommer alligevel ikke noget ud af at koble sig på den forsamling.
Vejen lå, hvor den plejede, Himmelen var på sin plads og luften ulidelig, som altid.
Sørg for at leve, hvor du bor!
Det forudsatte, at han ville flytte hen, hvor han troede på livet.
"Flytte"! Næh, nej!
For ham var loftet altid det samme - Himmelen derimod ændrede sig hele tiden.
Hvorfor siger østrigerne iøvrigt altid, at de "lever", aldrig at de "bor" i deres hjem?.
Eller at deres hjem "ligger", ikke at det "står" eller "befinder sig" et eller andet sted?
Og ubevægelighed er jo en antikatolsk, satanisk egenskab
Det kunne han nok finde ud af, men ville så samtidig vise, at det interesserede ham.
Hvilket det ikke gjorde, eller gør!
Død, levende eller boende - som læseren vil!
Kan man bevæge sig med en masse, når massen bevæger sig samtidigt?
Så ville han jo lide under illusionen, at han stod stille i skridtgang mellem alle de andre.
Og illusioner havde der været alt for mange af i hans liv.
Aldrig mere illusioner!
Heller ikke troen på, at han som 57-årig kunne opleve en "midlifecrisis"...
..."midlife" i den alder?
Som om han kunne leve i mere end 100 år sammenlagt!
Han måtte videre.
Og kunne sende sin datter i stedet for!
Eller sin kone!
Eller sine katte for den sags skyld.
Til de der socialistiske nærmiljøflippere med lår, som var hårde af at sidde tæt på "de andre".
"Man kan leve sammen med godt naboskab", som den seneste kampagne gik ud på.
"Halvdelen af europæerne frygter muslimmerne", havde det lydt for ikke så længe siden som konklusion på en meget, meget, meget stor undersøgelse.
Og man havde selvfølgelig ikke ville ulejlige så mange mennesker eller bruge så mange skatteyderpenge på et eller andet, som ikke derefter gav rabalder alle vegne.
Arbejdsindsats set og noteret.
Vi gør noget!
Vi!
Hvilken masse var så "vi"!
Den halvdel, som frygter, var fra nu af synlig overalt, fordi den havde markeret et standpunkt.
Den anden halvdel var som før usynlig, fordi man ikke kunne kategorisere dem ind i en forståelig, statistisk sammenhæng.
De var altså for diffuse og forvirrede til, at man kunne tage dem alvorligt.
De var slet ikke en hel masse, og heller ikke bare en enkelt masse.
De havde meldt sig ud pletvist i forbandet ligegyldighed over for netop den store trussel, som den interesserede halvdel havde peget ud.
Et stort problem for politikerne, som gerne ville samle de besindige kræfter i samfundet bag tolerance og sameksistens.
De "besindige" udgjorde altså en masse, bare ikke i deres eget hoved.
Der var de ensomme og fornuftige....
...hvis man kan tale om "fornuft" i opsplittet ental uden forbindelse til andre.
Og det kan man jo ikke, så vi må hellere blive stående, indtil en fællenævner dukker op eller falder ned i hovedet på os.
Og guder er der jo nok af.
Det offentlige rum er splittet af alle de her guder!
Meget få bliver lige irriteret over dem allesammen...
...der er næsten altid en eller anden gud, man betragter med velvilje og forståelse...
...også selv om hans tilhængere mange gange i historien har vist sig som primitive røvhuller.
Og det kan østrigerne heller ikke sige!
Et helt igennem banalt, dansk ord som de forvansker til sympatisk ukendelighed.
Jeg mener: danskerne kan da tit nogle brokker tysk!
Er det så for meget forlangt, at de tysksprogede kan udtale nogle få, centrale danske ord fejlfrit?
Åbenbart!
Deres masse, som godt nok er stor, når man tæller Tyskland og deres østeropæiske satelitter med, er altså for evigt tabt for min masse.
Som jeg jo heller ikke vil have, fordi jeg gerne vil bevæge mig synligt, hvis jeg endelig bevæger mig overhovedet.
Hvis man nu havde penge...
...så ville man tilhøre en masse, som er højst individuel:
forskellige biler, forskellige koner, forskellige forretningsforbindelser...
Han kunne jo købe nogle sjældne værdipapirer...
Statsobligationer fra Togo.
På den anden side var selv hans Eurosedler en sjældenhed.
Og de hurtige penge fandtes ikke i hans liv.
Asfalten under hans fødder var også altid den samme....
...lige som jernbaneskinnerne og loftet i hans lejlighed.
Der burde ske noget! han knyttede hænderne i sine lommer....
....nåh nej, for pokker da!
...den ene hånd skulle han jo bruge til sin stok, som i dette øjeblik slog kraftigt mod hans højre ben, fordi han havde glemt den.
Den ultimative latterlighed:
-at skvatte i sin egen støtte!
Man skulle tro, han var blevet dansk politiker for en kort bemærkning!
Og det var han ikke, for når man kiggede på den politiske sal og dens okkupanter, var det også en masse, som ikke bevægede sig!
De gik på talerstolen og sagde måske også noget, men deres hurtige trin var en yoyo-flugt, som altid endte i den samme, klamme hånd.
Selv byens individualistiske, gammelliberale ludere var efterhånden organiseret i monokulturelle bordeller:
... synd på ungarsk! på tjekkisk! tysk! russisk!
Negerboller det hele.
Selv sex var blevet en stillestående sag mellem fremmede.
Og kærligheden ikke at forglemme...
...når ægtefællerne oksede livet af sig ude i samfundet for at kunne betale en papirfotografisk hukommelse, de kunne holde sig til...
...nåh! der var sg'u' et barn...
...og der et mere...
...alle taknemmeligt smilende til fotografen som erkendtlighed for dennes betalte interesse.
Et fotoudhængsskab på hovedgaden!
Det var den nye, politisk definerede familieenhed.
Hvorfor var der aldrig fotos af folks hjem og, langs ad vejen, deres begravelser og familiesteder på kirkegården?
Fotografen var nok for dyr til den slags!
Ægteskaber! ja...
...begravelser, fødsler, sten, mursten med videre! nej!
Han måtte bevæge sig! Han måtte findet en vej ud af trægheden.
Han skråede hurtigt ind på Casinoet med den diskrete facade, som skulle sikre mod opmærksomhed fra svage sjæle som ham.
Sådan nogen skulle ikke kaste sig i ulykke, for de skulle nemlig slet ikke kaste sig nogen steder hen.
-En jeton til 500 Euro!
Han gik til den nærmeste roulette og smed den på bordet, hvorefter den hurtigt blev rykket til rette af croupieren.
Faustsekundet!
Bliv du her!
Det, Djævelen havde sigtet mod og håbet på, var nået, da han hørte ordene:
-Rien ne va plus!
Intet bevæger sig længere!
-selv om det for hans øjne blev fremført, at det også var løgn.
